Det er da et alletiders værktøj. Der er ubegrænsede muligheder for billedmanipulation. Til sidst kan blive helt i tvivl om, hvad der er det originale billede. Godt at der er en fortrydelsesknap!
Selv om vores børn kalder os forældre gamle, er jeg for et år siden blevet færdig som kunsthistoriker med tilvalgsfag indenfor musik og italiensk renæssance.
Oprindeligt blev jeg uddannet farmaceut, men så skulle vi flytte til England og senere til Norge og Sverige - og så var det løb desværre kørt. Derfor kastede jeg mig over kunsthistorien.
At bo i udlandet har været en stor oplevelse og vist, hvor forskellige folk er selv indenfor et så begrænset geografisk område. Det åbner øjnene for folks forskelligheder, og samtidig bliver man nødt til at acceptere de samme forskelligheder for at tingene kan fungere. Derfor er jeg som person meget åben overfor andre mennesker, og måske derfor ser jeg ikke alder som en hindring for at gøre et godt stykke arbejde.
Nu sidder jeg så i Lokalhistorisk Arkiv i Roskilde og skriver om den lokale kunst - dels til arkivets hjemmeside og dels har jeg skrevet en tekst om rytterstatuen af Margrete I.
Det er sjovt at skrive om kunst men også at krydre med lokalhistoriske emner.
For 10 år siden kastede jeg mig ud i at spille klarinet. Det er svært men fantastisk hyggeligt at sidde i orkesteret at spille - det kan varmt anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar